Vi er en klub, der består af både kvinder og mænd. Klubben blev etableret den 28. april 2001. På det tidspunkt var der 16 medlemmer i klubben. Klubben har i dag 30 aktive medlemmer. I øvrigt udtales Y´s som (wais).

Klubben tilstræber at være en familievenlig klub, så du kan rolig tage dine børn med til visse arrangementer i løbet af året. Ligeledes er samværet og fællesskabet klubbens DNA.

Hver 2. tirsdag og hver 4. torsdag mødes vi i Sognets dagligstue, Storegade 1, 1., i Thisted. Møderne begynder kl. 19.00 og slutter kl. 21.00.

Klubbens formål er:

  • at dyrke godt kammeratskab gennem aktiv tjeneste.
  • at holde medlemmerne orienteret om og aktivt engagerede i religiøse, samfundsmæssige, økonomiske, sociale og internationale anliggender.
  • at opmuntre til retfærdighed i samfundsmæssige og internationale spørgsmål, idet klubben altid afholder sig fra partipolitiske stillingtagen.
  • at støtte aktiviteterne i det lokale KFUM og andre værdige organisationer ved medlemmernes personlige tjeneste og ved forenede anstrengelser.